Byens Bedste

En festaften for Vejle

Byens Bedste Vejle

Fra idrætsarena til byfest

Hvordan forvandler man en idrætshal til en festlig ramme om en af byens store prisuddelinger? I DGI Huset Vejle dannede vi for andet år i træk rammerne om Byens Bedste, hvor 306 gæster var samlet til en aften med prisuddelinger, gastronomi og musikalske oplevelser.

En aften, hvor Vejles bedste blev hyldet

Byens Bedste hylder de virksomheder og foreninger, der gør en særlig forskel i Vejle.

Det er borgerne og brugerne i Vejle, der indstiller kandidaterne. Herefter udvælger en neutral jury fem nominerede i hver kategori, inden det igen er op til borgerne at stemme på deres favoritter.

På aftenen blev vinderne kåret i 10 forskellige kategorier, mens Mattias Hundebøl som konferencier guidede gæsterne gennem prisuddelingerne.

Fra idrætsarena til festlige rammer

En idrætshal kan meget mere end at danne ramme om sport og bevægelse. Med den rette indretning kan den forvandles til et stemningsfuld fest.

Til Byens Bedste blev halgulvet dækket med mørkt gulvtæppe i samarbejde med ROED og Nord Fair. Det skabte fundamentet for en helt anden atmosfære i arenaen.

Scene- og borddekorationerne blev skabt på vores eget værksted, hvor Helle stod for de dekorative detaljer, der var med til at binde festens visuelle udtryk sammen.

LiveConcept leverede AV-løsningen, som understøttede både prisoverrækkelserne og aftenens musikalske indslag.

Smagsoplevelser fra eget køkken

Maden er en vigtig del af en god festoplevelse.

Til de 306 gæster havde vores køkken sammensat og tilberedt en share food-menu, hvor retterne blev serveret til deling ved bordene.

Det skabte en uformel og social spiseoplevelse, hvor gæsterne kunne nyde maden og hinandens selskab undervejs.

Musikalske oplevelser og prisuddelinger

Aftenen bød ikke kun på hyldest af Vejles virksomheder og foreninger.

Sofie1998 og Ankerstjerne stod for den musikalske underholdning, mens Mattias Hundebøl sørgede for at føre gæsterne gennem aftenens program.

Kombinationen af prisuddelinger, musik og fællesskab gjorde Byens Bedste til en festlig fejring af det lokale engagement i Vejle.


Dit arrangement. Vores rammer.

Byens Bedste er et godt eksempel på, hvordan vi i DGI Huset Vejle kan forvandle fleksible faciliteter til rammerne om et større firmaarrangement, en gallafest eller en prisuddeling.

Med eget køkken, værksted og mulighed for at tilpasse lokalerne kan vi være med til at skabe en sammenhængende oplevelse, hvor både de store linjer og de små detaljer er tænkt ind.

Skal vi også danne ramme om dit næste arrangement?

Fakta om arrangementet

  • Arrangement: Byens Bedste Vejle

  • Antal deltagere: 306 gæster

  • Prisuddeling: 10 kategorier

  • Konferencier: Mattias Hundebøl

  • Musikalsk underholdning: Sofie1998 og Ankerstjerne

  • Forplejning: Share food fra eget køkken

  • AV-produktion: LiveConcept

  • Halindretning: ROED og Nord Fair

  • Scene- og borddekorationer: Eget dekorationsværksted

  • 2.000 gratis p-pladser