Julesange Fra Livet med Anne Dorte Michelsen
Syng julen ind sammen med os, når vi inviterer til en stemningsfuld aften med fællessang, personlige fortællinger og en af Danmarks mest elskede sangskrivere, Anne Dorte Michelsen.
Med det nye koncept Julesange Fra Livet kombineres fællessang med fortællinger fra livet. Glæd dig til en aften, hvor musikken, julestemningen og fællesskabet er i centrum.
En aften med Anne Dorte Michelsen
Anne Dorte Michelsen har gennem mere end fire årtier sat sit præg på dansk musik. Hun fik sit gennembrud som sanger og sangskriver i Tøsedrengene med klassikere som Sig Du Ka' Li' Mig, Indianer og Så Gik Der Tid Med Det.
Siden har hun haft en omfattende solokarriere og skabt musik, der kredser om kærlighed, relationer og livets mange faser.
Hun har samtidig en særlig kærlighed til den danske sang- og salmetradition. Hendes egen sang Tænd Et Lys For Mig er optaget i Højskolesangbogen.
Denne aften deler hun ud af både sange og personlige livsfortællinger, når vi sammen synger julen ind.
Gør aftenen til en hyggelig juleoplevelse
Du kan vælge at begynde aftenen med fællesspisning eller komme direkte til koncerten og fællessangen.
Uanset hvilken billet du vælger, er kaffe og kage i pausen inkluderet.
Praktisk information
Dato: Tirsdag den 8. december 2026
Tid: Kl. 19.30
Sted: DGI Huset Vejle
Dørene åbner: Kl. 18.45 for gæster uden spisning
Spisning: Dørene åbner kl. 17.45, og middagen begynder kl. 18.00
Billetpriser:
195 kr. inkl. kaffe og kage i pausen
345 kr. inkl. spisning, et glas vin, øl eller vand samt kaffe og kage i pausen
Husk din højskolesangbog
Har du en højskolesangbog, må du meget gerne tage den med, helst 19. udgave.
Der er cirka 250 sangbøger til låns, og du kan også købe en bog ved indgangen for 395 kr.
Om arrangøren
Julesange Fra Livet arrangeres af Engelsholm Musik & Kultur. Overskuddet fra aftenen går ubeskåret til foreningens arbejde med koncerter, foredrag og artist talks på Engelsholm Højskole.
Vi glæder os til at synge julen ind sammen med dig!