Julefrokosten, du nemt kan overskue
Gør det nemt at samle kollegerne til årets julefrokost. I DGI Huset Vejle sørger vi for de gode rammer, den hyggelige stemning og alle de praktiske detaljer, så du som planlægger kan sætte dig til bords og nyde aftenen sammen med resten af holdet.
Vi dækker op ved flotte, julepyntede borde, serverer smagfuld mad og sørger for et afstemt udvalg af drikkevarer. Vores personale er med hele vejen, så I får en tryg og professionel afvikling fra start til slut.
Uanset om I er 20 eller 2000 gæster, har vi plads til jer. Hos os holder I julefrokost i eget lokale, og vi finder sammen den løsning, der passer bedst til jeres virksomhed, ønsker og antal.
DGI Huset Vejle ligger centralt med gode parkeringsmuligheder lige ved døren. Samtidig er det nemt at komme til og fra festen uden bil – bybussen stopper tæt på, og Vejle Banegård og byens natteliv ligger kun 10 minutters gang fra huset.
SEND EN FORESPØRGSEL
Send en uforpligtende forespørgsel på jeres firmajulefrokost. Vi svarer inden for 24 timer på hverdage.