Ghita Hansen
Ghita hjælper dig med at finde glæden ved bevægelse og skabe træning, der passer til dig, dine mål og din hverdag. Med faglighed, nærvær og positiv energi får du et trygt træningsrum, hvor du bliver motiveret til at mærke, at du kan mere, end du tror.
Jeg har gennem hele mit liv holdt utroligt meget af at være aktiv og bruge kroppen. Fra håndbold, gymnastik og dans til styrketræning har bevægelse altid været en stor del af mit liv.
Den glæde vil jeg gerne give videre til dig.
Uanset om du er nybegynder, erfaren eller har særlige behov, står jeg klar til at hjælpe dig med et træningsforløb, der tager udgangspunkt i dig, dine mål og din hverdag.
Baggrund
Jeg har en kandidatgrad i idræt fra Aalborg Universitet og erfaring med både styrketræning, holdtræning og individuel træning på tværs af forskellige målgrupper.
Jeg har blandt andet selv trænet traditionel styrketræning, superviseret og trænet unge elitekajakroere samt arbejdet med individuelt tilpasset træning til unge med erhvervet hjerneskade.
Her møder du Ghita
Jeg er fastansat i DGI Huset Vejle som personlig træner. Derudover underviser jeg på flere af husets hold, blandt andet Styrketræning, Aktive Familier, Senior Styrk Dig, Fatburner og Mor i Form.
Tilgang til træning
Som personlig træner møder jeg dig i øjenhøjde. Mit fokus er at skabe tryghed, glæde og variation i din træning, så den både bliver sjov, motiverende og effektiv.
Jeg motiveres af at hjælpe mennesker med at finde glæden ved bevægelse og skabe gode træningsvaner, der giver energi og overskud i hverdagen.
Med afsæt i min fysiologiske og anatomiske faglighed gør jeg mit bedste for, at du går fra træningen med et smil – og følelsen af, at du kan mere, end du troede.
Jeg kan blandt andet hjælpe dig med
Funktionel styrketræning
Styrketræning i maskiner
Vejledning i træningsteknik
Individuelt tilpasset træning
Træningsvaner, motivation og struktur i hverdagen
Ghita hjælper dig med at finde glæden ved bevægelse og skabe træning, der passer til dig, dine mål og din hverdag. Med faglighed, nærvær og positiv energi får du et trygt træningsrum, hvor du bliver motiveret til at mærke, at du kan mere, end du tror.