Smagisk
I DGI Huset Vejle har vi valgt Smagisk som leverandør. En lille lokal virksomhed, der leverer læskedrikke i høj kvalitet med masser af smag. Bag Smagisk står Trine, som med stor kærlighed til håndværket skaber drikkevarer på håndplukkede frugter og grøntsager, hvor kun det bedste er godt nok. Det kan smages – og autenticitet, gode råvarer og historien bag produkterne er en naturlig del af oplevelsen.
Samhandel
Sammen står vi stærkest, når vi skal skabe ansvarlige forandringer, der tager hensyn til både mennesker og miljø. Derfor samarbejder vi i DGI Huset Vejle med Samhandel – en non-profit forening, der giver os stærke indkøbsvilkår og et bedre grundlag for at træffe ansvarlige valg i vores forplejning. Omkring 80% af vores indkøb sker gennem Samhandel, og det giver os blandt andet gennemsigtighed i CO2-forbruget på alt fra tomaten til chokoladen i din dessert. Når vi står sammen, kan vi også skubbe på for konkrete forbedringer, og vi ser allerede flere vareleveringer på el.
For dig som mødebooker betyder det høj og stabil kvalitet – og en mødeoplevelse, hvor vi kan have fokus på både smag, omtanke og ressourcer i køkkenet, lige fra indkøb og transport til prisen på din forplejning. Samhandel arbejder for fællesskabet, så din mødeforplejning serveres med ansvarlighed og omtanke.
Kød med fokus på dyrevelfærd og danske producenter
I vores køkken lægger vi vægt på at vælge kød med fokus på dyrevelfærd, kvalitet og dansk produktion. Derfor arbejder vi blandt andet med udvalgte produkter som Bertels Gris og Dansk Gastro Kalv, hvor der stilles særlige krav til dyrenes trivsel og opvækst.
Bertels Gris kommer fra økologiske grise med adgang til udearealer og fokus på naturlig adfærd, mens Dansk Gastro Kalv kommer fra udvalgte danske landmænd, hvor blandt andet plads, foder, sundhed og dyrevelfærd indgår som en del af konceptet.
Vi bruger ikke udelukkende disse produkter, men har generelt fokus på at vælge danskproducerede råvarer og leverandører, hvor dyrevelfærd vægtes højt. Samtidig prioriterer vi, når det er muligt, råvarer fra mindre og lokale producenter.