Ønsker du at komme i gang med din træning efter graviditet? På Mor i form har vi fokus på at styrke din krop og forbedre din kondition. Timen består af styrkeøvelser for kroppens store muskelgrupper samt pulstræning, så du effektivt kommer om hele kroppen på en hensigtsmæssig måde. Oplev en kombinationen af sved på panden og plads til at være mor, med alt hvad det indebærer. Det kan være en ekstra pause eller en baby, der skal ammes - det er helt ok.
◽️ Målrettet træning efter graviditet
◽️ Fokus på genoptræning af core, bækken og ryg
◽️ Hyggeligt samvær med andre babyer og mødre
Mor i form er også for dig, som er gravid. Øvelserne styrker din krop og træningen er i særdelshed god, da du selv kan justere belastningen. Du kan træne på holdet helt frem til fødsel, så længe det føles behageligt. Har du særlige gener, kan du med fordel spørge instruktøren efter alternative øvelser, som kan styrke dig i din graviditet.
Alle kan deltage, og det er sikkert at starte 6-8 uger efter en ukompliceret fødsel, men vi anbefaler, at du har været til efterfødselskonsultation hos lægen først. Din baby er også varmt velkommen på Mor i form, og der er naturligvis plads til, at du kan gå til og fra øvelserne efter behov.
Giv din baby en sund start på livet med træning og socialt samvær. Babyer elsker at iagttage hinanden - og du som mor trænger måske til at komme lidt ud af babyboblen derhjemme. I DGI Huset Vejle mødes mange nybagte mødre med babyer for at deltage på hold. Vi har god plads og rolige omgivelser, hvor din baby kan ammes, eller I kan få varmet sutteflasken i microovn. I vores café kan I nyde en kop kaffe eller lidt at spise, alt imens der er mulighed for at snakke om "tigerspring", glæde og de udfordringer, der følger med et lille nyt familiemedlem.
Bliv en del af fællesskabet for gravide, forældre og deres babyer på Facebook. Her kan du følge med i nye tiltag og spændende events.