Hot Yin Yoga er en stille meditativ yogaform, som udføres i 37 grader, hvor du arbejder på at give slip på så meget muskelaktivitet som muligt, og i stedet arbejder med at strække bindevæv og led samt løsne blokeringer i kroppens energibaner. Gennem dybe stræk, og liggende stillinger, der holdes i lang tid, får du mulighed for at give helt slip i krop og sind, reducere stress og opnå større vitalitet.
◻️ Stille og mediativ yogaform
◻️ Holder stillingerne mellem 3-5 min.
◻️ Udføres i 37° graders infrarød varme
◻️ Dæmpet belysning
På Hot Yin Yoga er holdsalen opvarmet til 37 grader med infrarøde lamper. Den infrarøde varme giver dig en rar dyb varme. Den dybe varme i muskler, sener, og led hjælper dig i din træning og giver et større træningsudbytte. Undervejs i timen vil du opleve langt større fleksibilitet og smidighed, som gavner dig i yogastillingerne. Langt de fleste har fornøjelse og gavn af varmen og kan sagtens håndtere det. Er du i tvivl, om du kan klare varmen, så indtag en plads i siderne af lokalet, hvor der er knap så varmt.
Gennem en hvilen ind i yogastillingerne, beroliges og afspændes kroppen og nervesystemet. Yin fokuserer mere på væren end på gøren, og giver mulighed for en dybere kontakt med dig selv og den indre ro. Den dybe afspænding, som stillingerne skaber, virker harmoniserende på krop og sind.