Energi til livet er et træningstilbud til dig, der ønsker at komme i gang med at bruge kroppen og blive klogere på, hvad du kan, og hvilken træningsform der passer bedst til dig. Holdet er ideelt for dig, der enten skal starte op efter en skade, har nedsat bevægelighed eller samlet mod til at begynde at dyrke motion for første gang i lang tid.
◽️ En rolig opstart
◽️ Vejledning i vores træningstilbud
◽️ Træning, hvor alle udfordres på deres niveau
Vi arbejder ud fra de forskellige træningskoncepter, som du møder på vores andre holdtilbud. Sammen udforsker vi øvelser med blandt andet TRX, forskellige bolde og egen kropsvægt, som træner din balance, smidighed og styrke. Undervejs vil du føle dig set og vejledt på dit niveau, så du trygt kan lære nye træningsformer at kende og måske på sigt få mod på at deltage i vores andre holdtilbud.