Aquamama tilbydes til gravide, der ønsker en behagelig og tryg træning i vores varmtvandsbassin, som er 30 grader varmt. Som gravid er det vigtigt at du holder dig aktiv, får styrket og bevæget kroppen, for at mindske risikoen for smerter og belastning gennem graviditeten. Aquamama er en fantastisk form for motion når du er gravid, da vandet giver dig stor bevægelsesfrihed og støtter dig under træningen. Øvelserne kan tilpasses dine behov eller begrænsninger. Træningsøvelserne er effektive og nænsomme øvelser, som styrker og stabiliserer muskulaturen omkring bækkenet , mindsker markant væskeophobningen i kroppen og afhjælper krampe i benene. Du bliver på Aquamama guidet, af underviseren, gennem øvelserne for hele kroppen og hver time afslutter med afspænding og afslapningsøvelser, hvor du vil blive vejledt i hvordan vejrtrækning kan bruges under fødslen. Jordemoder og underviser, Charlotte Hornstrup, er underviser på holdet.
⬜️ Effektiv og nænsom træning
⬜️ Forebygger smerter
⬜️ Afhjælper hævelser i ben og bækken
⬜️ Opretholder din kondition
⬜️ Giver større bevægelsesfrihed
⬜️ Hyggeligt samvær med andre gravide
Opstartsdatoer 2025
Tirsdag den 14. januar
I mødes i 8 uger på tirsdage kl. 17.45 - 18.30.
Træningen foregår i vores undervisningsbassin, som er det midterste bassin i varmtvandshallen.
Bassinet er 135 cm dybt og 30 grader varmt.
Underviser: Jordemoder Charlotte Hornstrup Møller
Pris: 695,-
(Fremgår forløbet ikke i bookingsystemet, er det udsolgt)
Gravid træning - mere end bare træning
Få et fælleskab med andre kommende mødre på vores hold for gravide. Således får du måske allerede en aftale om at fortsætte den gode træning - sammen med andre - efter fødslen.