Vi er en fast stab på 7 livreddere, som søger en ny kollega da vores fantastiske kollega skal videre ud i verden. Sammen med vores dygtige timelønnede skal vi sammen varetage bassinvagter, undervisning og rengøring. Derudover skal du servicere vores vandglade gæster i huset – et hus hvor ikke 2 dage er ens.
Vi huser nemlig hverdagens træning, familieudflugten og børnefødselsdagen. Vi tilbyder ideelle rammer for alle disse oplevelser, og vi sætter værtskabet højt. Vi prioriterer hver-dag, hvert hold og hvert eneste arrangement.
Det gode værtskab skal kunne mærkes af vores gæster, fra de træder ind. Måske de skal mødes, måske de skal træne. Det kan være, at de var her i går – eller har glædet sig i et helt år.
I DGI Huset Vejle er der altid rum for gode oplevelser.
Du skal være indstillet på at vagterne fordeler sig over ugen fra tidlig morgen til senaften og weekender. Din vagter vil blive fastlagt i samarbejde med lederen af svømmehallen. Vagtplanen laves for ½ år ad gangen, der vil dog være behov for at du kan tage ad hoc vagter på alle tidspunkter. Til gengæld lover vi de bedste kollegaer.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst med FOA.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsessamtaler holdes løbende.
Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte svømmehalsleder Jette Randrup Sørensen på telefon 51 77 73 31.
Send din ansøgning til svoem@dgihusetvejle.dk og skriv ”ansøgning livredder fuldtid” i emnefeltet. Vedhæft din ansøgning, dit CV og evt. uddannelsesbevis.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
DGI Huset Vejle er mødested for idræt, kultur og erhverv
Vi er et hus fuld af liv, hvor du møder gæster i alle aldre - klædt på til job, motion, møder, fritid og fest. Vi huser verdensmesterskaber, konferencer og koncerter. Vi huser hverdagens træning, familieudflugten og børnefødselsdagen. Vi tilbyder ideelle rammer for alle disse oplevelser, og vi sætter værtskabet højt. Vi er desuden eksperter i sved på panden - og tager varmt imod alle …
Kære svømmegæst
Dampbadet er lukket og forventes klar igen fredag morgen.